Send en mail til os her...
Gå til forsiden

Interview med lærlingen Ali

 

Navn: Mubbashar (Ali)
Alder: 19 år
Stilling: Lærling

 

Hvor længe har du været ansat i R&M?
Jeg har været lærling i ca. 3 måneder.

Hvad er din stilling?

Jeg er forholdsvis ny lærling og har derfor endnu ikke nogle faste opgaver, men har allerede været en del af flere forskellige projekter.

Hvordan startede du i R&M?
Jeg havde længe søgt efter læreplads, men det var først da jeg fik hjælp til at skrive en god ansøgning, at der skete noget. Jeg søgte hos R&M og var glad for at få svar tilbage, og jeg kom efterfølgende til samtale. Først startede jeg i to ugers praktik, hvilket jeg egentlig var godt tilfreds med, for så kunne jeg se virksomheden an både mht. arbejdsgange og evt. bestemte fremgangsmåder, men så kunne virksomheden også vurdere mig. Heldigvis gik det godt, for jeg er her jo den dag i dag.

 

Hvilke arbejdsopgaver kan du bedst lide at udføre?
Da jeg jo stadig er ny både indenfor faget, men også hos R&M, så er jeg stadig i gang med at finde ud af, hvilke arbejdsopgaver jeg bedst kan lide. Der er jo utrolig mange aspekter og områder, og mange kender jeg jo nok ikke til endnu, men lærer efterhånden. Og hvis jeg er heldig, så finder jeg ud af bestemte opgaver, som jeg er rigtig god til at udføre og som jeg så kan fokusere på i fremtiden. Og som jeg eventuelt kan specialisere mig indenfor. En af de gode ting ved R&M er, at jeg kan mærke, at man får lov til selv at påvirke arbejdet, altså komme med forslag til nye metoder, fremgangsmåder osv.

 

Hvilket projekt er du mest stolt af, som du har været en del af i R&M?
Igen, det er jeg nok alt for ny i faget til at kunne svare på. Men jeg ser rigtig gode muligheder for spændende projekter i fremtiden. Vores nye fokus på energioptimering giver stof til eftertanke, da jeg her lærer at tænke over, hvilke installationer er de rigtige for kunden, hvor man samtidig kan spare penge på el-regningen. Jeg har endnu ikke haft mulighed for at arbejde med energioptimering, men jeg håber på at kunne komme til det i fremtiden.

Ellers er jeg mest til de små projekter, hvor man er mere koncentreret om de enkelte opgaver, og der er mere fokus på de specifikke og unikke el-installationer.

 

Hvordan vil du beskrive R&M som arbejdsplads?
Indtil videre har alle mine kollegaerne være søde, hjælpsomme og engagerede. Jeg er glad for, at der er et godt sammenhold og at alle stadig er ivrige efter at lære fra sig – jeg får tilbudt mange opgaver og masser af hjælp, hvis jeg har problemer. Samtidig fungerer vi også godt sammen rent socialt og det er en god ting, at vi alle kan mødes en gang i mellem til fredagsbar, til interne kurser m.m.

 

Hvad er det bedste ved R&M som arbejdsplads?
Der er altid noget at lave! Nye projekter kommer til hele tiden og jeg lærer nye ting hver eneste dag. Jeg er blevet taget rigtig godt imod i firmaet, der er styr på tingene og det er nemt at spørge folk til råds.

 

 

Røder & Mortensens Eftf. ApS    │    Skjulhøj Allé 46    │    2720  Vanløse    │    Tlf. 33 21 28 32    │    info@rm-el.dk     │    CVR nr. 17 69 96 36