Ønsker du en uddannelse hvor du får indblik i alle aspekter af administrationsarbejdet? Er du frisk og smilende, og ønsker en arbejdsplads med en fri og sjov omgangstone blandt kollegaer? Så passer du lige ind hos os!

Røder & Mortensens Eftf. A/S (R&M-EL) har over 100 års historie og erfaring bag sig. Vi har udviklet os til at være en solid og moderne virksomhed som vil give vores kunder en unik serviceoplevelse. Vores nuværende kontorelev er udlært medio september og vi har derfor brug for at finde en erstatning med start i 2. kvartal 2022. Vi er en virksomhed med et fladt hierarki og uformel tone i hverdagen. Fællesskab, samarbejde og humor vægtes højt hos os.

Du vil som vores nye kontorelev være i tæt samarbejde med hele administrationen og vil være et vigtigt bindeled til vores elektrikere og lærlinge, da en del af dit arbejde vil være med fokus på intern kommunikation og support.

Hvorfor skal du vælge os? Vi er en mellemstor virksomhed, som fokuserer meget på det sociale og vi bekymrer os om, og hjælper hinanden. Du kommer meget bredt omkring administrationsarbejdet, da vi som privat virksomhed kan give dig indblik i både HR, økonomi, strategi, udvikling og diverse ad-hoc opgaver. Din faglige og personlige udvikling er i højsædet og vi er meget åbne for nye ideer. Vi tænker grønt og vores vision er at blive kundens foretrukne samarbejdspartner.

Tidsplan for forløb:

  • Ansøgningsfrist: Vi holder løbende samtaler i foråret
  • Opstartsdato: der aftales en dato i 2. kvartal 2022
  • Til samtalerne vil der være en personlighedstest samt en test af dine faglige evner.

For yderligere spørgsmål til stillingen kontakt HR-ansvarlig Tanja Thim Kromann Jensen på tlf. 20 69 19 34 eller tje@rm-el.dk.

Ansvar og arbejdsopgaver:

Som elev får du en alsidig uddannelse, hvor du løser mange forskellige arbejdsopgaver inden for administration. Du vil få vigtige ansvarsområder og medbestemmelse på egne opgaver, som vil gøre dig kvalificeret til fremtidige jobs, og du vil få opbygget en solid baggrund inden for alment kontorarbejde og specialområder. Du kommer til at:

  • Varetage almindelige servicefunktioner, herunder passe receptionen, tage telefoner og besvare mails.
  • Formidle information internt i virksomheden, herunder nyhedsbreve, opdatering af personalehåndbog m.m.
  • Assistere med opgaver for bogholderi, herunder bogføring og udarbejde fakturaoplæg.
  • Udføre administrative opgaver for serviceafdelingen, herunder opgaveoprettelse og opfølgning på disse samt koordinering internt og eksternt.
  • Diverse administrative opgaver samt ad hoc-opgaver.
  • Udarbejde analyser og rapporter i Excel.

Vi tilbyder:

En toårig kontoruddannelse i en spændende og digitaliseret virksomhed med gode muligheder for sparring og personlig udvikling.

Mulighed for at sætte et præg på dine arbejdsopgaver og deltagelse i faglige kurser ud over de obligatoriske.

Et godt arbejdsmiljø med en uformel tone.

Din personlige profil

  • Du er servicemindet.
  • Du har et stort drive.
  • Du har engageret.
  • Du er pligtopfyldende og kan overholde deadlines.
  • Du er initiativrig.
  • Du har stor lyst til personlig udvikling.
  • Du er moden og tager ansvar for egne opgaver.
  • Du er systematisk og omhyggelig i din tilgang til opgaver.

Din faglige profil

Vi forventer, at du har gennemført (eller forventer at bestå) EUX, HG, HHX, HTX, STX eller fuld HF, suppleret med EUS 5 ugers studenterkursus (Kontor) inden du starter på din uddannelse hos os. Det er en fordel, hvis du også har praktisk erhvervserfaring fra et fritidsjob eller tidligere fuldtidsjob.

Det er desuden en meget stor fordel, at du har godt kendskab til Microsoft Office, her under specielt Outlook, Word og Excel.

Louise Laursen
- nuværende kontorelev hos R&M-EL

”Jeg har været meget glad for at tage min uddannelse i en privat virksomhed som R&M-EL. Det har givet mig mulighed for at få indblik i mange forskellige arbejdsområder, hvilket giver et godt indblik i hvordan en virksomhed er skruet sammen. Virksomheden har vist mig meget tillid og dermed budt på mange spændene arbejdsopgaver, som har rustet mig godt til at søge fremtidige stillinger.”

Sidsel Bie
- tidligere kontorelev hos R&M-EL. Blev fastansat som Proces- og udviklingsansvarlig i 3,5 år efter endt uddannelse.

”Som elev hos R&M-EL får man stor medbestemmelse på egne opgaver, og de har givet mig rammerne og mulighederne til at komme til at arbejde med udvikling og optimering, hvilket er et område jeg brænder meget for. Hver dag byder på nye udfordringer og spændene opgaver.”

Christina Høiberg
- tidligere kontorelev hos R&M-EL

”Jeg er positivt overrasket over det dybdegående læringsniveau der er ved at være elev i en privat virksomhed. Jeg har modtaget masser at nyttig sparring med mange ledere, og fået oparbejdet kompetencer inden for forskellige områder. Samtidig er der også et tæt sammenhold blandt mine kollegaer, som er søde og hjælpsomme, og har fokus på, at de skal lære fra sig og deltage i min udvikling. Vi fejrer vores sejre sammen og holder fredagshygge cirka en gang om måneden.”

Hvordan søger man?

Send os din ansøgning (gerne med foto), dit cv, relevante eksamens-­ eller terminsbeviser suppleret med eventuelle udtalelser fra studie- eller fritidsjob samt realkompetencevurdering, hvis du er voksenelev.

Indsend din ansøgning via vores nye elektroniske CV-database ved at trykken på knappen nedenfor. 

Først skal du anmode om et log-in, som du kan gøre på knappen nedenfor. I vil efterfølgende modtage en e-mail med jeres log-in oplysninger (tjek evt. din uønsket/spam-mappe) og link til hvor du skal logge ind. Herefter skal du blot følge vejledningen på skærmen. Først vil du blive bedt om at indtaste kontaktoplysninger, herefter skal du udfylde et kort spørgeskema som en del af selve din ansøgning.

Til sidst har du mulighed for at uploade div. filer (som tidligere nævnt), som du finder brugbare i forbindelse med din ansøgning.

Vi vil se frem til alle jeres spændende ansøgninger! 

Læs om vores behandling af persondata ved rekruttering (PDF).

ANSØG HER

Tanja T. K. Jensen

HR- og marketingansvarlig